søndag den 25. december 2011

What I got for Christmas..

Vlogging-tid! Håber I vil tage jer tid til at se videoen .. ;)

I videoen nævner jeg de ting, jeg lige skulle hente på værelset. Det var..

Time to get cooking! Kageudstyr fra Rebecca :D

DKNY-parfume, Fresh Blossom - fra Moster, Onkel og fætre :)

Uglehalskæde fra dejlige Isabel!

Mango Body Butter ;)

Glædelig jul og godt nytår! Hvad fik du til jul?

onsdag den 21. december 2011

21. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Åh nej! Kun 3 dage tilbage at finde på julegaver i! Du har brug for noget lynhurtigt - what to do?
Slap af. Åben Word. Skriv en pæn overskrift med ordene: En hyggedag med MIG!
   Du kan jo, alt efter hvad du lige har overskud til, skrive flere ting på. Skriv måske en tidsplan - her kommer et eksempel.
Kl. 10: Kom forbi til en brunch på adressen.
Kl. 12: Vi smutter i svømmehallen til lidt seriøs vandpjaskeri.
Kl. 15: Jeg giver kakao på café Halløj (undskyld det opfindsomme navn).

Slut af med noget a la 'Jeg glæder mig meget til en sjov dag med dig!'.
Sæt evt. et billede ind. Print. Pak ind.
Og hurra! Endnu en gave reddet - måske var det den sidste for i år?


Gør 21. december speciel
Så fik de fleste (det vil sige mig) juleferie, og det betyder tid til mange flere ting ind i hverdagen. Har du husket at smide julekortene i postkassen, købe gavepapir, pakke juleknaset i dåser og set om malingen på din tantes krus er tørret?
   Perfekt, du har intet at stresse over.

Du kan i dag få pakket julegaverne ind på en hyggelig og flot måde. Inviter en speciel person til at få ordnet de julegaver, du mangler. I kan hjælpe hinanden, og samtidig få sunget med på julemusik, spist pebernødder og sat klistermærker på kortene.

tirsdag den 20. december 2011

20. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé

Drengebørn. What to find, uden at det bliver en stor æske lego der enten ender bagest på hylden eller hjemme i butikken?
   Du kunne fx. spørge drengens forældre, om hvad de giver ham til jul. Får han en FlexiTrax-bane? Så køb ham en bil til den.
   Får han en Schleich-bondegård? Så køb ham et dyr.
   Eller, hvis han har eller måske er så heldig at få en Nintendo-maskine til jul, kan du jo købe ham en taske med et sejt motiv.
   Du behøver kort sagt ikke finde en stor gave for at finde det perfekte til ham.
Skal jeg blive ved med at poste julegaveidéer, eller har I fået købt dem?

Gør 20. december speciel
Har du prøvet DR Pakkeleg? Det er et meget mindblown spil, der handler om at rage de 3 pakker på bordet til sig. Omkring dig sidder 4 random spillere, der altid går efter dine pakker. I pakkerne finder du 75% af gangene pebernødder, der er lodder til hovedpræmien den 26. december. Du vinder jo helt klart - pfff!
   Ind i mellem finder du en puslespilsbrik med pynt til dit juletræ. Den første der får pyntet et helt juletræ, må vælge en præmie mellem alt fra køkkenmaskiner til iPads.
   Og så, 0,2% af alle gange du spiller, kommer der en RIGTIG PRÆMIE - det kan være en CD, film, bog, nøglesnor, julehjerte, gavekort etc.

Du kan jo tage og melde dig ind, så har du lidt at bruge tiden på her de sidste dage :)
www.dr.dk/pakkeleg 

mandag den 19. december 2011

19. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Dagens idé er det, man i USA kalder en gag gift: altså en snydepakke, om man vil.
Du kan fx. finde en masse konvolutter og æsker i forskellige størrelser. Pak den mindste konvolut ind i den næstmindste, og fortsæt indtil den største kasse.
   Når modtageren åbner den, vil personen blive ved at lede efter den mindste konvolut - men der er ingenting i!
Du har nemlig pengene gemt i lommen eller tasken, og hiver dem op i det øjeblik, personen bliver fortvivlet.
   Sig: "Ups - jeg glemte at putte pengene i," eller sådan noget, og nyd grinene omkring juletræet.

Gør 19. december speciel
Hvis du er en af de heldige der har juleferie eller bare har brug for at stresse heeeelt af, så er der altså intet som et brætspil.
Har du prøvet Bezzerwizzer? Det er hylemorsomt, og sjovt at spille med veninder, familie eller søskende og så er det faktisk på tilbud i Bog&Idé.
   Som medlem af klubben FLIP ved jeg, at FLIP-medlemmer kan få de ellers ret dyre spil til kun 300 kr. i Bog og Idé. Hvis du ikke er FLIP-medlem, så smut ned i butikken og meld dig ind. Det er gratis, og du kan få dit kort med det samme.

søndag den 18. december 2011

17. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Det hjemmelavede gavekort.. lyder det fail?
   Det er meget let at lave og kan sagtens vække glæde. Herud på de sene decemberdage har du måske mange andre ting at nå?? :)
   Tag et stykke pap eller papir, og fold det på midten. Tegn og skriv på forsiden. Indeni skriver du så en masse ting, som gavekortet kan indløse, plus en lille firkant der kan krydset af når tingen er brugt.
   Til din søster kunne være en spa-dag, at bage kage sammen eller en cafétur, til dine forældre kunne være babysitting og biografbilletter, hjælp med rengøring, hovedbundsmassage osv. osv.
   Det er faktisk en rigtig hyggelig gave, og du kan gå lige den retning du har lyst til. Du kan dekorere kortet helt vildt flot, du kan skrive mange eller få gaver på og du kan sagtens tilpasse det til personen.

Gør 18. december speciel
Æv-bæv - det er sidste søndag i advent, og derfor er det meget vigtigt at få den nydt i fulde drag!
Et af mine tips til at få nydt en søndag, er at stå lidt tidligt op og skynde sig at hjælpe hinanden med dagens gøremål - oprydning, støvsugning, opvask osv., så der er tid til at nyde resten af dagen. I kunne fx:
  • Tage på fælles juleshopping. Orden julegaverne hver for sig, alt efter hvem I mangler at købe til, og mødes så på en café. Det hjælper altid at på hvilet benene med en kop kakao :)
  • Gå i køkkenet og lave julekager, og nyde de friskbagte resultater med et brætspil.
  • Tag i Tivoli og nyd det sidste af julemarkedet.
  • Gå en tur i skoven med lommelygter.
  • Skriv julekort sammen.
  • Bage et skud æbleskiver og se en god film.

lørdag den 17. december 2011

New In..

.. my bookshelf + bathroom.
Ved ikke om man kan kalde det New In? :P
Sagen er den, at jeg er hjemvendt fra lækker powershopping. Der blev indkøbt de allersidste julegaver, stjernestrimler og lidt andet pynt.

Tak for en fantastisk juleweekend, buddies :D

Jeg skulle så i Bodyshop med gavekort, og fik købt en Body Butter med lækker mangoduft.. de havde ikke den lille gaveæske, men jeg er meget glad for den. Den bliver uundværlig her i vintertiden :)
Så skulle jeg i boghandlen og bruge et gavekort på hele 290 kr. Mine venner ved, at jeg er en kold røv til at bruge penge og beslutte mig når jeg endelig skal bruge nogle. 290 kr? Jeg fik selvfølgelig ikke brugt dem :P

I stedet solgte jeg de 120 af dem til min mor, som vist skal have en bog til en gave når hun får tid. Jeg brugte de sidste 170 kr. på en bog der er blevet hyldet af mine læsevenner og af hele bloglandet.

Det var selvfølgelig Dødsspillet af Suzanne Collins som jeg glæder mig til at komme i gang med. Hvis bare man ikke skulle læse Sofies Verden 2 GANGE i følge den dumme dansklærer.

God jul og god ferie til jer, der er så heldige.
KNUUUUUS :D

Julehygge!




Sidste weekend fik jeg rbugt i selskab med mine dejlige sprogrejse venner og veninder. Det inkluderede blandt andet tur på AroS, rigtig meget slik, kortspil, pizza, julekalender, håndboldkamp en gåtur i den gamle by.

I en bager købte søde Isabel (som har bloggen Verden Ifølge Isa) verdens største honninghjerte. Som jeg blev udpeget til at hjælpe hende med.

Se vores forsøg her:

Det kalder jeg julehygge - jeg undskylder på forhånd for mit lettere sindsforvirrede udtryk.

Billedet er også brugt i en julekalender på http://www.cautious.dk/ , hvor en lækker julekalender kører. Tjek Katjas blog ud :D

onsdag den 14. december 2011

Til jer der læser flittigt med..

Jeg er ked af at måtte udskyde julekalenderen. 14. + 15. december bliver tidligst lavet i morgen eftermiddag, fordi jeg har travlt med julegaverne og de enorme bunker lektier, vores lærere lige pludselig mener vi skal have for. Det er jul.

Oveni det får jeg først juleferie den 20. december. Som i øv.

tirsdag den 13. december 2011

13. december

OBS! Dagens kalenderlåge er lavet i samarbejde med Coolstuff.dk!
Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Slippies - varme Sutsko
Dagens julegaveidé indbyder til hygge 1. juledag når du tøffer rundt og kigger på gaverne, piller lidt ved juletræet og måske spiser kold and (er det bare mig?) :P

Jeg ville i hvert fald gerne smide sådan et par i mikroovnen og varme tæerne. Kender du også en pige, der ville det, kan du kigge under julegaver til hende.

Dagens julegaveidé koster 195 kr.


Gør 13. december speciel
I dag er det Lucia-dag, og hvis du allerede har hørt den kendte sang klinge på landets skoler og hospitaler, eller måske selv har været i hvid kjole og stearin, så er her en lidt mere spiselig Lucia-tradition:

Det skal du bruge :
Ca. 10 stk.
75 g smør,
2 dl mælk,
25 g gær,
2 spsk. sukker,
¼ tsk. stødt safran eller gurkemeje,
1 æg,
½ tsk. groft salt,
400 g hvedemel,
1 æg,
rosiner.
Sådan gør du :
Smelt smørret i en gryde og bland mælken i. Når blandingen er varmet op til 37°, hældes den i en skål, og gæren røres i. Pisk ægget sammen og tilsæt det sammen med safran, salt, sukker og mel. Gem lidt mel til at komme på bordet. Ælt dejen sammen og stil
den til hævning et lunt sted i ca. en halv time.

Hæld dejen ud på bordet og ælt den godt igennem. Del dejen i ca. 10 lige store stykker. Tril stykkerne til fingertykke pølser, der formes til et S. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg og pynt med rosiner. Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter på 225°. Kan serveres med koldt smør og solbærsaft/nisseøl.

mandag den 12. december 2011

12. december

Dagens julesang

Åååårh.. sødeste version ever ;D

Dagens julegaveidé
Dagens julegaveidé er let at finde, betale og give. Det er et iTunes-gavekort!
   Du kan få dem i prisklasserne 100, 200, 400 og vist nok også 500 kr., så du kan ret let tilpasse gavens størrelse.
   De fleste unge mennesker kan sagtens bruge sådan et gavekort, fordi iTunes er en 'butik' med noget for alle.
   Du kan evt. vedlægge en liste over cool sange modtageren skal tjekke ud - det viser at du har tænkt over det og personliggjort gaven.

Gør 12. december speciel
Så kom vi halvvejs ind i julenedtællingen - tiden suser jo afsted!
I dag er blot endnu en mandag, men hvis du har en lidt humoristisk ven, så hiv fat i personen.
Find en film på fjernsynet, og sluk så lyden. Nu kan I lave voice-over :D
I siger bare selv de ting, personerne burde sige. Tro mig.. Nissebanden kan pludselig dreje sig om nogle helt andre ting :P

søndag den 11. december 2011

11. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Dagens gaveidé er let at gøre sjov, personlig og glædevækkende.
Køb et basic iPhone cover - du kan købe i hvilket som helst materiale eller farve. Du kan du pynte det med klistermærker, pailletter, tråd (lav sting igennem, hvis det er gummi) og udklip fra aviser og blade som du limer på med klar lim.
   En fin og let og meget billig gave, du fx. kan give til en i familien.
Dagens julegaveidé anbefales til alle med iPhone.

Gør 11. december speciel
3. søndag i advent - jeg håber du har fået en god adventsgave og hygger om familien.
Måske det er tid til at pakke gaverne ind? Her er tips til at få en flot, personlig indpakning.
  • Køb fine poser at putte gaverne i.
  • Prøv at bruge te-præget papir på til-og-fra-kortene, groft papir til gaverne og ægte bånd.
  • Skriv sjove sætninger på gavepapiret - 'Tag mig', 'Den bedste gave', 'Jeg ved godt du kigger på mig' osv.
  • Brug 2 slags bånd samtidig når du binder pakken ind. Det giver en farverig effekt.
  • Brug fine kort til at skrive til og fra-kort på.
  • Pak evt. gaven ind i personens yndlingsavis, yndlingsmagasin eller en plakat.

lørdag den 10. december 2011

10. december


Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Hvis du har en god ven, veninde, kusine, fætter, så giv dem en tur i biografen. Den lille DVD med 2 fribilletter og 2 gufbilletter kan fås i mange supermarkeder til ca. 200 kr.
   Du kan enten bare give personen biografturen for 2, eller du kan invitere dig selv med på forhånd - skriv 'jeg glæder mig allerede' i kortet.
   Hvis du inviterer dig selv med, så halverer du prisen på gaven - bare så du husker at holde budgetter, hvis du har aftalt noget med vennen :)
Dagens julegaveidé anbefales til en god ven.


Gør 10. december speciel
Nu er de første 10 dage af julen allerede smuttet væk - hvad skal vi mon lave?
I dag er det lørdag, så du kan smutte hjem efter lidt heftig juleshopping og forkæle dig selv.
Lav en lækker kop kakao med et twist:
Lun en kop mælk og hæld tilpas Nesquick-pulver (eller 1 spsk. kakao og 2 spsk. sukker) ned i, og bland. Tag nu 1 stor candy cane/bischmarcksstok, og knus den i en morter/blender. Hæld pulveret ned i kakaoen og bland igen. Top med flødeskum, kanel eller skumfiduser and enjoy :)

fredag den 9. december 2011

9. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Cool Skins
Dagens julegaveidé er så sej! :D
På coolskins.dk kan man designe sit eget skin/cover til computer, iPhone, iPod eller iPad. Man kan sætte et billede ind, bikse noget sammen i paint eller lave noget mere avanceret i andre tegneprogrammer. Du kan også vælge at designe skin eller cover i deres specielle designer.
   Du sender så billedet ind, og gutterne laver dit skin i hånden af bedste kvalitet. Et skin er af tyndt, blødt materiale der limes på, og et cover er som normalt - hårdt og aftageligt.
   Hvis du ikke lige er klar på at designe selv, kan du også vælge et af de forlavede covers.
Dagens julegaveidé anbefales til alle med computer, iPhone, iPod eller iPad.

Gør 9. december speciel
Hurra! Det er fredag igen!
Hvad med at løbe i Blockbuster og finde et par gode julefilm? Find rosiner, clementiner og pebernødder i spandevis frem, og hyg dig sammen med familie eller venner.
Tips til film:
 - Love Actually
 - Home Alone
 - Grinchen - Julen er stjålet
 - Tror du stadig på julemanden?
 - A Christmas Carol, Disneyversion
 - A Christmas Carol, med Jim Carrey
 - Elf
 - The Nightmare Before Christmas
 - Bad Santa

torsdag den 8. december 2011

8. december

Dagens julesang
Dagens julegaveidé
Gift Box Small Mango - Gaver under 250,00 kr
I dag er gaveidéen en gaveæske fra The Body Shop, med min personlige yndlingsduft, mango. Dette sæt indeholder en skrubbelilje (du fordeler showergel med den), en showergel, en bodybutter (creme til tør hud), en sæbe og en bodyscrub.
Sættet fås i mange dufte som jordbær, sheasmør, hyldeblomst og vanilje.
Prisen er 200 kr., og det vækker da klart glæde hos en speciel pige :)







Gør 8. december speciel
Nu er vi en uge inde i julemåneden og er ved at være i julestemning. I dag kommer jeg med et par tips til juleshopping, for at undgå blødende pengepunge og fejlkøb.
  • Lav en liste på forhånd over hvad de forskellige personer skal have, og tænk over, hvor de forskellige varer kan fås.
  • Køb kun tøj, hvis du har fået det præcise navn, størrelse og butik på det.
  • Sæt evt. 20 kr. ekstra end du havde tænkt dig på et gavekort, som kompensation for, at man ikke har fundet en ting at pakke op.
  • Få købt alle gaverne først. Hvis du har ekstra penge, kan du købe noget til dig selv bagefter.
  • Vær aldrig sulten når du shopper! Du får købt forhastede gaver og impulskøb til dig selv.

onsdag den 7. december 2011

7. december


Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Dagens julegaveidé tager lidt tid, men er supersød og kan sagtens gøres personlig.
Åben et worddokument, og indsæt en tabel på 7x6 felter. Skriv måned og årstal i en tekstboks over tabellen, og udfyld kantfelterne med ugedage. I hver af felterne skriver du så dagens tal. Så kan du lave en tekstboks ovenover, bare tom.
   Sådan fortsætter du til du har 12 måneder. 
   Når du er færdig, printer du hele kalenderen ud i så mange eksemplarer du nu skal bruge. Find avisudklip, gamle blade, stickers, glansbilleder, tuscher og blyanter frem, og dekorer toppen af kalenderen.
   Idéer til fyld:
* Catwalk-udklip til sæsonens trends
* En tegneserie til hver måned
* Et digt
* Et minde
* Billeder af dig og personen der skal have gaven.
* Collager af personens yndlingssport/-dyr/-sanger.
Du kan slutte af med at laminere hver side og sætte snor i.
Dagens gave anbefales til drenge og piger fra 10-100 år.

Gør 7. december speciel
Hvis du ikke har travlt med at sidde og klippe klistre på din kalender, så kan du lave en rigtig sød dekoration til badeværelset. Få fat i en lille spand af metal i en julefarve. Find noget vat eller noget af det der bløde noget der er inde i bamser.
   Fyld spanden med store vattotter, og sæt en julefigur ned i det lille 'skumbad'. Du kan male eller pynte spanden, hvis den skal være ekstra fin.
   Hvem sagde, man ikke kan bringe julestemning ind i badeværelset?

tirsdag den 6. december 2011

6. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Jeg plejer egentlig ikke at ønske mig gavekort, for af en eller anden mærkelig grund, ender det med at der aldrig er noget jeg kunne tænke mig i den butik.
Det er her Supergavekortet kommer ind i billedet! :D
Det er et gavekort, der kan bruges til over 120 butikker, og dermed tilpasses enhver. Fordelene er, at gaven kan klares hurtigt og i sidste øjeblik, og at den passer til alle. Ulemperne er, at denne gave er knap så personlig, hvilket jeg synes spiller en god rolle.
Nu er rådet givet videre - køb det på http://www.gavekortet.dk/!
Dagens julegaveidé anbefales til.. alle!

Gør 6. december speciel
Dagens tip er en smule vovet, men mega, mega sjovt at gøre i godt selskab.
1. gå ind i Tiger/Søstrene Grene og køb et julemandsskæg.
2. Smut ud i centeret, på gågaden eller på stationen med en eller flere venner (eller alene, hvis du er modig)
3. Find en fremmed der ikke ser ud til at have travlt, og gå hurtigt hen til personen med et bestemt blik.
4. Ræk ham hurtigt skægget og sig meget alvorligt: "Her min ven. Julemanden har udvalgt dig."
5. LØB!
(At griiiiiiine :D ;D)

mandag den 5. december 2011

5. december

Dagens julesang


Dagens julegaveidé

Hvis du har en helt speciel, fantastisk veninde, så giv hende en rigtig god oplevelse i julegave i år!
Tag ud til en af landets kosmetologskoler, der tilbyder både hårbehandlinger, ansigtsbehandlinger, massage og manicure og andre lækre sager, til elevpris.
Husk lige at bestille allerede i dag, så kan I komme derhen på en kold januardag.
Mix evt. turen med at lægge vejen forbi jeres yndlingscafé, biografen, torvet eller en blød sofa, og pak 'dagen' ind som et fint kort du kan give hende om 19 dage :)

Dagens julegaveidé anbefales til en god veninde du vil forkæle.

Gør 5. december speciel
Hvor glad bliver man ikke lige for at få et 'god jul' med på vejen fra en, man ikke hører så tit fra?
Hvis du ikke lige har husket din grankusine i Nordjylland, din penneven i England, veninderne eller mormor, så er det enormt hyggeligt og betænksomt at sende julekort.
Du kan enten gribe kuglepen og røde kort og skrive tak for i år, god jul osv. på traditionel manér, eller du kan sende en sød mail med billeder ud til modtagerne.
   Jeg lover, det vækker glæde at få en lille, hyggelig besked i den mørke tid ;)

søndag den 4. december 2011

4. december

Dagens julesang
 

Dagens julegaveidé
Jeg håber det er okay jeg disker op med en masse gør-det-selv julegaver. Dem plejer jeg i hvert fald at være glad for.
Dagens gave er tegnet ualmindelig grimt her til højre - det er et laptop sleeve. Hvis din far (eller mor) har et gammelt, sort omslag til sin bærbare computer, eller du ser et billigt et i butikkerne - så få fat i det!
Find noget snor/garn i en nice farve, og begynd at sy med helt almindelige sting på oversiden. Det tager en smule tid, men det er megahyggeligt!

Gør 4. december speciel
Hvordan får man husket at hygge om hinanden på en grå vinterdag? I dag foreslår jeg, at du kan tage hjem og sætte musik på, hive fat i søskende eller familie og bage lækre havregrynskugler. Dem, I ikke får spist, kan puttes i glas og foræres væk til julegave :)

OPSKRIFT:
Kom 4½ dl havregryn, 2 dl flormelis, ½ dl kakaopulver og 100 g blødt smør i en skål og bland det sammen med en håndmikser. Kom 1½ spsk. vand i og bland det til en ensartet masse.Tril kugler. Stil havregrynskuglerne i køleskabet til de er faste.

lørdag den 3. december 2011

3. december

Dagens julesang
 

Dagens julegaveidé


Dagens julegaveidé er niiice! Du vil sikkert gerne finde en gave til din mor, søster, veninde, kusine etc. Så smut ind på http://www.urtegaarden.dk/ (jeg reklamerer ikke) og find dette mangocreme-startsæt. Det koster sølle 169 kr for 4 gaver - lav din egen, lækre, hjemmelavede creme!
Du kan evt. slå dig sammen med en veninde. Tjek også Urtegaardens andre sæt, hvis I hellere vil lave mascara, lipgloss, aloevera osv.
Dagens julegaveidé anbefales til kvinder/piger fra 11 år.

Gør 3. december speciel
Aaah.. nyd at vågne sent og mærke duften af morgenmad udefra køkkenet. Når du er ude af fjerene og måske ser frem til en dag uden julearrangementer, så kan du lave en jule playliste.
Det er SÅ hyggeligt at cykle i skole med 'Det kimer nu til julefest..', 'Nu' det jul i Angora!' osv. i ørerne.
Send evt. råb om hjælp i kommentarfeltet, hvis du mangler nogle sange. I følge mine veninder kan jeg huske alt, alt for mange ting - lad os se om det passer ;)

fredag den 2. december 2011

2. december

Guess what? Det' den 2. december! Det er weekend! Det er jul! WEEEE! :D

Dagens julesang

Dagens julegaveidé
Hvad giver man til mænd? Spørgsmålet vi har stillet os selv i mange, mange år. Far ender sandsynligvis med at få en deodorant eller et par fine sokker hvert år. MEN NU ER DET SLUT!
Jeg vil her i julekalenderen nemlig bestræbe mig på også at finde noget til jeres halvgranonkler og bonusbrødre osv.

I dag kan jeg anbefale Radioanden. Det er en lille, gul ducky (som man kalder det i USA) der kan spille FM og AM-radio. Smart ikke? Du skruer op for lyden på andens hoved, og skifter kanal på rumpen. Desuden kan den måle temperatur på vandet, imens FCK scorer mål endnu en gang. Lad den svømme med ned i karbaddet!


Køb den til 149,- på http://www.coolstuff.dk/Radioand
Dagens julegaveidé er anbefalet til gadgetelskere i alle aldre - fx. din far!

Gør 2. december speciel
Det er lykkeligvis fredag i dag, så du kan gøre lidt mere ud af aftenen end i hverdagen. Hiv en veninde med hjem, og lav en lille jule-beautysession.


torsdag den 1. december 2011

1. december

Så blev det endelig tid til at tage hul på årets julekalender på Lullehs Verden. Jeg håber et par af jer vil læse med og tage for jer af hyggen og idéerne i de 24 indlæg. De vil komme hver dag kl. 8 - glæd jer! :D

Dagens julesang:
      














Dagens julegaveidé:
Dagens julegaveidé er en rigtig sød, kreativ gave, som du superlet og billigt kan lave selv. Du køber et par solide bloklys i fx. Søstrene Grene. Så går du på rov i servietsamlingen, hvis I har sådan en, og finder en masse smukke motiver. Fold papiret ud så der kun er 1 lag, og klip så forskellige figurer ud. Lim med klar, våd lim både under og over servietstykkerne og pak lysene ind - var det ikke nemt?
Dagens julegaveidé kan anbefales til mødre, mostre, søstre, bedstemødre og andre nipsesjæle.




Gør 1. december speciel:
Jeg er ikke i tvivl om, at 1. december hos mange er en traditionsrig dag i hyggens tegn. I dag er det jo torsdag, så på sådan en hverdag kan det være svært at lave meget tidskrævende ting.

Men 1. december er nu en gang en dag, du godt kan tillade dig at stresse lidt af, komme hjem og give dig i kast med juleoppyntning af dit værelse! Du kunne jo fx:
  • Holde alle julehjerter, stjerner og kræmmerhuse i et farvetema
  • Hænge en guirlande hen langs reolen/hylden.
  • Sætte en sød nissebamse ved siden af hovedpuden.
  • Have stearinlys på skrivebordet
  • Sætte en stor skål med lidt sundere julesnacks frem - husk nu de klementiner mellem alle småkagerne! :P
  • Sætte julestjerner (altså blomsten) i vindueskarmen.
  • Lægge et julet sengetæppe på - det luner i den kolde tid!
Og så ellers bare læne dig tilbage, sætte en julecd på og glæde dig til julekalenderen i aften. God 1. december!

lørdag den 26. november 2011

Teaser

Ja, jeg har været væk.
Nej, jeg har ikke glemt koden.
Nej, jeg er stadig ikke blevet spist af en panda.

Jeg har faktisk ikke forsømt bloggen, men arbejdet hårdt på Lullehs Verdens første julekalender!
Der kommer et indlæg hver morgen klokken 8, med forskellige tips og hygge til juletiden. Jeg håber et par af jer vil læse med ;)

Hver advent vil jeg godt udlodde en præmie.. jeg ved bare ikke lige, hvad det skal være endnu. Jeg har faktisk et ekstra, ægte, full-size juletræ, en forpremierebillet til In Time og en lille hyggedåse. Hvilke præmier kunne I godt tænke jer at vinde?

Forresten, så var jeg på shopping i går. Fik købt en smuk, fin blondetrøje og en super fin, cremefarvet kjole/tunika-ting til juleaften. Imens jeg nørder hår-, makeup- og neglevideoer, har lørdagen sneget sig væk.

Hvad har I lavet?


lørdag den 5. november 2011

Obsession

 Ind i mellem må man gerne have en lillebitte besættelse. Et svagt punkt. En lykke der bruser op ved tanken. Jeg er nok ikke den eneste der er bare liiidt Twilight-obsessed for tiden. Jeg kan egentlig godt gå flere måneder uden at skænke universet en tanke, hvis ikke jeg er ved at læse bogen eller lige har ses filmen. Men nu varmer vi jo op! Vi gør os klar til Breaking Daaaaawn!

Jeg fik reserveret et par billetter da salget åbnede, og havde planer om at se den d. 18. november med min bedste og lige så Twihardy veninde :)
Så annoncerede min Biocity, at efterspørgslen på forpremieren d. 16. kl. 21.30 havde været så stor, at de kunne presse en ekstra ind kl. 18.30. Jeg var lidt uheldig, men fik da set nyheden i tide og reddede mig 2 billetter ude i siden på 3. række.

Jeg skal lige høre om min veninde stadig er hook'ed på at se den på en hverdag, og så skal jeg finde ud af, hvad jeg gør med billetterne d. 18. Kan man gå i biffen for at se den samme film så mange gange? Det er trodsalt 185 kr. i alt, men jeg har jo lige fået løn (smile).

Billede af omtalte, dejlige persons hund fra da den var halvt så stor og halvt så gammel så nu :)

Vi slutter af med en trailer.. enjoy <3

onsdag den 26. oktober 2011

I dag er det Lærkes fødselsdag..

.. hurra hurra hurra!!
Egentlig hader jeg at få sunget fødselsdagssang, fordi det er temmelig pinligt, men min klasse gør det bare til en rigtig sjov oplevelse :D

Jeg fik nogle rigtig gode gaver her til morgen, af min mor og far. Mine søskende er ret små, så jeg har fået nogle søde, kreative ting af dem. Hjemmelavede gaver er så hyggelige!

Mit kamera har jeg glemt et eller andet sted, men heldigvis findes nogle af gaverne som billeder på nettet. Jeg fik..

Just Dance 3 til Wii - jubii! Der skal danses igennem på fredag..

The Sims 3 - Lev Livet. Uuh, den glæder jeg mig til. Hjemmevideo, dimissionsfest og træhule til mine simmere? Det bliver fedt!


Oilily pung, størrelse S i mørkegrøn. Love on that - jeg elsker alle holderne til kort (som jeg altid glemmer), alle rummene.. den er lille nok til at have i tasken, men stor nok til også at have buskort etc. i. Perfekt! :D

Nu skal jeg snart ned i byen og finde præmier til et par konkurrencer, jeg holder til min fest. Tøserne i min klasse har godt af at lege lidt :D

tirsdag den 25. oktober 2011

Lige om snart!

Hold da - op.. Nej, hold ikke op, lad det være nu!
Jeg bliver 14 år om små 8 timer, og glæder mig til en dag med min familie, klasse og bedste veninde. Vi starter om morgenen med morgenmad og gaver osv.
Så tager jeg i skole klokken 10 (perfekt sammentræf!) og skal dele triple-chocolate muffins ud til klassen. De står og dufter ude i køkkenet :)

Efter skole skal jeg mødes med min bedste veninde nede i byen til cafébesøg, hygge og sladder. Bagefter skal familien og jeg på et nyåbnet steak house, som jeg glæder mig til at besøge!

På fredag kommer tøserne fra min klasse så over til kage, frugt, pizza, musik og biograftur. Altså sådan en fødselsdagsfest, som jeg glæder mig meget til.

Aaarh, jeg elsker fødselsdage!

PS. Jeg fik 12 i begge danskopgaver i dag! :D :D
PPS. Til Fille, Marie, Nynne og Emma - jeg har brugt hele dagen i køkkenet, så jeg smugkiggede altså ikke på hvad I købte nede i centeret :P

mandag den 17. oktober 2011

Se lige hvad jeg fifler med..

Jeg sidder lige og laver en lille tegning til konkurrencen ovre hos Hverdagsnadia. Og solen skinner. Og jeg har fået nogle små sprøjteposer- Og så har jeg vundet en giveaway!
Livet er nu engang dejligt.

Ps. Skal jeg skifte til denne ^^ skriftstørrelse? :)

fredag den 14. oktober 2011

Idrætsdag

Jeg er så stolt af mig selv!
I dag er det Action Friday, også kendt som skolernes motionsdag. Normalt årets sorte dag for mig - men i år gik det forbløffende godt :D

Jeg har trænet siden august, først til Kvindeløbet den 4. september og nu til idrætsdagen.

Jeg løb sammen med min veninde Rebecca der er en MEGASEJ løber, skulle jeg hilse at sige. Vi løb begge de 10,5 km på 1 time og 18 minutter sidste år.. og gæt lige hvor hurtigt det gik i år!

1 time og 2 minutter!!!!

For nogle er det måske ingen bedrift, men jeg er bare så glad og lettet. Vi gjorde det - selvom mit knæ gik af led, selvom vi løb til den forkerte tidtagning og selvom vi var nødt til at gå lidt. Vi fejrede det selvfølgelig med kage og sodavand. Hvem sagde sund? ^__^

Jeg ville lige hilse inden turen går ned over Sjællandet til Lalandia - wooohooo!

Deltog du i idrætsdagen, og hvordan gik det? :D Rigtig god efterårsferie alle sammen!

tirsdag den 11. oktober 2011

Halloween på Coolstuff!

Efter en mindre pause fra bloggen starter jeg nu ud med et indlæg for http://www.coolstuff.dk/, der i øjeblikket har en rigtig nice Halloween-afdeling.

Jeg har fødselsdag her op til gysenes dag, nemlig 26. oktober, så jeg har faktisk utrolig sjældent haft fødselsdage uden den mindste snert af Halloween. Der har selvfølgelig været klassefødselsdage med udklædning og tema, familefødselsdage med græskarchips og flagermusekage osv., så Halloween står mig meget nært.

Jeg synes det er en sjov tradition; så pyt med at folk siger det er 'åh så amerikansk', at vi jo har fastelavn osv. - hvornår blev det forbudt at låne, afprøve, lære om hinandens traditioner? Det sker jo hele tiden i musikkens verden og gastronomien.

Desuden; har man hørt bare én lille hekseudklædt pige stå og sige 'Slik eller Ballade' efterfuldt af et af de der hjertesmeltende fnis, er man klar til at gå i gennem ild og vand for Halloween. 

Jeg viser herunder et par gode idéer hvis du skal shoppe på Coolstuff her op til Halloween - tro mig, du kan skræmme livet af dine gæster med et par af de her sager :D

Voodoo-knivholder, 825 kr.
Ingen kan sige hvem designeren har tænkt på da denne elskelige, grumme sag blev skabt. Ingen kan sige hvem du tænker på, når køkkenknivene får ny holder!
Gætter på den midterste kniv har været en særlig smertefuld affære..


Slikpinde med rigtige (!!) insekter - 23 kr. pr. styk
Et ord - aaaaaaad! Her har du ægte, døde insekter støbt ind i sød bolsjemasse. Jeg er nok den ultimative krybhader, og jeg er indehaver af jordens giftigste insektspray. Jeg ville nok ikke købe de her til mig selv.. måske blot overraske en heldig ven.
Muahahahaaa!
*fyyyh, Lærke, ikke give læserne gode idéer!*

Blodenergidrik - 10 stk. 39 kr.
Her har I den, Twihards. Bliv som jeres højtelskede Edward, Jasper, Emmett, Carlisle (jojo, jeg følger skam med) og drik BLOOOOOOD!
Dette er en slags farvet juice med en frisk frugtsmag (ingen grund til kvalme), der klart giver attention uanset hvor du er. Spild lidt på kinden - uuh, det giver skrækpoint.