onsdag den 7. december 2011

7. december


Dagens julesang


Dagens julegaveidé
Dagens julegaveidé tager lidt tid, men er supersød og kan sagtens gøres personlig.
Åben et worddokument, og indsæt en tabel på 7x6 felter. Skriv måned og årstal i en tekstboks over tabellen, og udfyld kantfelterne med ugedage. I hver af felterne skriver du så dagens tal. Så kan du lave en tekstboks ovenover, bare tom.
   Sådan fortsætter du til du har 12 måneder. 
   Når du er færdig, printer du hele kalenderen ud i så mange eksemplarer du nu skal bruge. Find avisudklip, gamle blade, stickers, glansbilleder, tuscher og blyanter frem, og dekorer toppen af kalenderen.
   Idéer til fyld:
* Catwalk-udklip til sæsonens trends
* En tegneserie til hver måned
* Et digt
* Et minde
* Billeder af dig og personen der skal have gaven.
* Collager af personens yndlingssport/-dyr/-sanger.
Du kan slutte af med at laminere hver side og sætte snor i.
Dagens gave anbefales til drenge og piger fra 10-100 år.

Gør 7. december speciel
Hvis du ikke har travlt med at sidde og klippe klistre på din kalender, så kan du lave en rigtig sød dekoration til badeværelset. Få fat i en lille spand af metal i en julefarve. Find noget vat eller noget af det der bløde noget der er inde i bamser.
   Fyld spanden med store vattotter, og sæt en julefigur ned i det lille 'skumbad'. Du kan male eller pynte spanden, hvis den skal være ekstra fin.
   Hvem sagde, man ikke kan bringe julestemning ind i badeværelset?

1 kommentar:

Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!