Bloggeren

Lulleh.
Hvem er hun?
Lulleh er mit bloggernavn. Lærke er det navn mine forældre døbte mig for mange år siden. Hvorfor lige Lulleh? Tjo, en gang for mange år siden til en rundboldkamp, begyndte min søde veninde at give alle spillerne kælenavne. Og Lærke har ikke lige nogle oplagte kælenavne, så det blev til Lulleh. Det er mit internetnavn, og mange kender mig som dette lidt silly alter ego.
   Men Lulleh er mig, og jeg er Lulleh. Så alt vi skriver, er altså lige fra mit lille Lærke-hjerte!

Hvem er Lærke?
Hvis vi tager det i tal, så er jeg fra 26.10.97, 158 cm, 3400, 8. klasse. Men hvad fortæller det om mig?
Jeg er på mange måder anderledes, og alligevel lykkes det mig at have noget tilfælles med rigtig mange mennesker. Måske er det fordi, jeg elsker så mange vidt forskellige ting.
Jeg elsker at lære - jeg går ikke kun i skole, fordi jeg har verdens bedste klasse, men fordi jeg bliver så glad af at blive klogere, få lærestrege, kunne bruge ny viden og kunne give viden videre. Nogle kalder mig en nørd, men jeg plejer at kalde det nysgerrig.

At skrive er mit drug. Lige så meget som jeg elsker at læse, så elsker jeg selv at forme historier, og jeg lader mig inspirere af alt. Det kan være konflikter, følelser, vejret, film, ansigter. Historierne står i kø i mit hoved.
Jeg går også på en forfatterskole, som desværre slutter for mit vedkommende i år, da jeg er flyvefærdig forfatterspire og desuden skal udgive min første antologi 28. juni.

Jeg elsker at lave mad, bage kage, tegne, hjælpe, feste, sætte hår, spille teater, shoppe, svømme og spise gooood mad. Jeg elsker livet og alle dets muligheder, og jeg springer ud i det. Fuck faldskærm - de mest utrolige mennesker står klar til at gribe mig.

Hvad siger de andre?
Finder det en lille smule akavet at skulle beskrive mig selv på en hel blogside. Derfor spurgte jeg en masse søde mennesker til råds - hvis de skulle beskrive mig i ord - hvem er jeg så?

Skør, klog, trofast, fantastisk, volleyball-pige, fantasifuld, underholdende, frisk, opfindsom var nogle af de ord de satte på mig.

Jeg vil vide mere!
Var det ikke nok introduktion? Så skriv løs til mig på Formspring - jeg er lige startet med den, så måske finder du ikke alverden derinde - endnu!
http://www.formspring.me/Lulleh

1 kommentar:

  1. Hej Lulleh

    Mit navn er Mark Pedersen.

    Jeg sad og kiggede på din blog og den er meget fin. Jeg tænkte på om du eventuelt tager imod forslag til blogindlæg?

    I så tilfælde kan du skrive til mig på:
    - mark.pedersen@mb4k.dk

    Med venlig hilsen.
    -Mark Pedersen
    Markedføringsansvarlig|Mediebureauet Firkløver
    E-mail: mark.pedersen@mb4k.dk
    Web: http://mb4k.dk

    SvarSlet

Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!