mandag den 25. juni 2012

EN MEGA SPA FYSIKEKSAMEN


The picture speaks for itself..

Klokken 9 i dag skulle slaget stå. Jeg var mødt allerede klokken 8.20, og sad og snakkede med nogle af drengene fra holdet. Alle var egentlig meget cool med det, og det var først da min veninde Felicia kom, at vi begyndte at gå rundt i cirkler og blive nervøse (der kom den - altså nervøsiteten ;P)

Men ind skulle vi jo, og de eneste ting, jeg virkelig ikke ville trække var atomkraft og limen mellem atomer. Heldigvis kom jeg op i næringsstoffer, vitaminer og mineraler (altså spiselig kemi) som jeg havde øvet virkelig godt dagen før. WUUHUU!

Faktisk var det den hyggeligste prøve, jeg nogensinde har været til. Vi startede med allesammen bare at tage et stykke chokolade (skildpadde, guldkaramel, guldbarre, you name it) fra en tallerken, og der stod så nummeret på vores prøvespørgsmål. 11 er nu officielt mit nye lykketal <3

Jeg fik snakket meget hurtigt, peget og løbet rundt i lokalet, fordi jeg var for stresset til bare at tage de ting der stod på bordet (klapspade), og da jeg så skulle ind og have min bedømmelse, fortalte de også, at det var det, der kunne trække ned. Jeg virkede ikke så sikker i forsøgene, måske hang det sammen med at jeg faktisk aldrig har lavet mange af forsøgene før :(
   Men teorien var altså mere end perfekt (hvilket virkelig overraskede mig), og de sendte mig derfra med et 12-tal. Så kan det jo ikke blive en bedre start på prøverne! Skal til mundtlig dansk allerede i morgen, så jeg monsterøver lige nu. Klokken 12.50 er der så sommerferie for mit vedkommende <3

Når ja - og apropos sommerferie, så tjek lige den lækre farve jeg pyntede mine negle med her i eftermiddags. 'Need A Vacation' fra Essie til 65 kr. hos Nicehair.dk - den er så fin og fremhæver brune sommerhænder perfekt!

søndag den 24. juni 2012

It all comes down to this..

Sidder og forsøger at samle tankerne om morgendagens prøve i fysik/kemi. Jeg kan huske hvordan jeg sidste år var ved at flippe helt på tværs over historie og fransk. Jeg ved ikke helt, hvor min nervøsitet er blevet af i år - måske er det virkelig nervøsitet, jeg føler nu? Tvivl, eventuelt?
Selvom jeg har knoklet, og selvom jeg føler jeg har et overblik over pensum, så har jeg måske ikke været den allerbedste til at få det øvet. Så når jeg står der i morgen, klokken 9, og skal fortælle om et eller andet til lærer og censor, så ved jeg virkelig ikke, om jeg kan få det forklaret.
   Jeg har aldrig prøvet det før, så jeg ved ikke, om de har forventninger eller indforståede regler. Uvisheden bliver til en knude i maven.

Læsning, noter, dispositioner, forsøgsbeskrivelser. Der er gået 26 dage og 6 timer, siden jeg fik faget at vide. Der er 12 timer og 26 minutter til jeg står derinde.
It all comes down to this.

Undskyld for de mange tal, men jeg har brug for noget konkret midt i denne periode af uvished og.. knuder.

lørdag den 16. juni 2012

Holland haul!

Hej everyone! Jeg er tilbage fra Holland, og har haft en fantastisk lejrskole med min søde klasse. Jeg har filmet en lille haul-video til jer, med de ting jeg købte til mig selv dernede. Som jeg siger i videoen, så skal I nok få at høre om turen over de næste indlæg, så stay tuned! :)