Første afsnit er en anmeldelse af Magnum Infinity Chocolate Caramel.
Magnums nyeste skud på stammen fik jeg lov at smage i søndags, da 7-Eleven, my love, delte gratis Frisko-is ud.
Det beskrives som en kakao/karamelis dækket af rig, mørk chokolade og knuste kakaobønner. Der er dømt chocalatelover-is for alle pengene!
Prisen er mellem 24 og 27 kr., hvilket er det samme som 2 kugler i en vaffel. Infinity er en meget intens oplevelse, og den efterlader sit smagsindtryk længe efter man har spist op.
Chokoladen er, som beskrevet, meget rig. Det er den mørkeste, mest smagfulde og kakaorige chokolade jeg nogensinde har set på en Magnum (eller en plain is fra iskortet). Det tiltrækker en lidt anden målgruppe end de andre Magnums - min mor var for en gangs skyld meget glad for isen, mens min far smed sin ud. De knuste kakaobønner tilføjer lidt crunch, men kan godt være lidt underlige at tygge. Desuden giver de en endnu mere intens kakaosmag, som altså skiller vandene.
Karamelisen ligger i to baner inde ved ispinden, og er lidt nemmere at smage. Det er ikke voldsomt smagfuldt heller. Isen har stadig en lækker, cremet konsistens, som ikke går hurtigt fra hård til smeltet.
Alt i alt er Magnum Infinity en intens, stærk herre, der udvider sortimentet med sin meget lækre chokoladeoverflade og intense smag. Det er for chokoladeelskere, som plejer at holde sig til ting over 65% kakao. Og jeg råder dig desuden til at have vand med og holde maven tom indtil du skal spise den - for den er virkelig tung!
Skal du smage Magnum Infinity? Er du til flødeis, sorbet eller sodavandsis?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!