mandag den 19. marts 2012

Update on my atmosphere..


Hey peeps :)
Har ligget syg hele weekenden med en grum omgang influenza - feber, hovedpine, hoste, stoppet næse og alt det der. Efter en lang familiefødselsdag om lørdagen brugte jeg søndagen på at gå i romantik-fnidder over Shopaholic-filmen, sove, spise brunsviger og skrive lidt på endnu en kæmpe rapport, som Hr. Lærer mener vi sagtens kan klare. Yeah right - jeg er mega skoletræt!

Jeg tror jeg er ved at slippe sygdommen nu, ellers har den bare at få pakket færdigt og flyttet ud af min krop! Jeg drager nemlig til LALANDIA i morgen klokken 10, og det betyder ingen blogs før torsdag :)
Det er vores hårdt tjente løn for 2 år som skolepatrulje i lyskrydset. Mørkt som lyst, regnvejr, sne, vind og solskin - vi har altid hjulpet folk over i den sindssyge trafik, som altid samler sig omkring skolen. Jeg glæder mig til at bruge 3 skoledage med pigerne i det lune badeland!

Pakningen, fandt jeg ud af, var der flere som allerede havde klaret søndag. Her sidder jeg så.. og gider ikke. Jeg mener - se lige på vejret! Jeg sidder med laptop på lårene og vipper fødderne i solskinnet. Desuden kan jeg ikke rigtig finde ud af, hvad jeg behøver dernede :P

Kjolen på billedet er en rigtig fin ting fra You'th, som jeg fandt på udsalget i januar, for sølle 75 kr. Jeg tænker meget på at tage den med, for vi skal jo ud at spise om aftenen.. men er den for meget til Lalandia-standard?

No-go eller go-go?

tirsdag den 13. marts 2012

Dagen med Isabel..

Undskyld jeg lige holdt en lille blogpause - jeg har haft brug for et par dage med lidt mere tid udenfor huset, nu det fantastiske forår er ankommet. Bare turen hjem fra skole var så livsbekræftende - små, blanke egern der leger op og ned af træerne. Fuglenes klare farver. Solens lunende stråler på min næsetip. PÅSKELILJER DER ER BRUDT OP AF ASFALTEN I SKOLEGÅRDEN! :D

Jeg sidder og venter på at min Panodil Zapp virker, for jeg har den ondeste hovedpine. Den tvinger bare mine øjenlåg i og pulserer i tindingerne :(
Jeg har væbnet mig med lidt hurtig frugtsalat (hvis man kan kalde æbletern med vindruer det), vand og et stykke chokolade - det plejer at hjælpe. Jeg tror jeg slukker computeren om lidt og smutter ind og sætter Glee på!

Men dette indlæg skal handle om min skønne dag i går, som jeg delte med verdens sejeste pige ^^
Der blev blogget, snakket, grint, spillet Little Big Planet (som jeg var for sej til - NOT), luftet hund, spist slik, mad og meget mere. Blandt andet var vi et smut nede på den gamle legeplads, vi altid kom på som mindre. Det vækkede så mange minder at sidde på gyngen, kravle op i toppen af klatrestativet, rulle ned ad kælkebakken og nyde solen. Helt klart en fantastisk dag!

Nå, den pille der.. den har vist taget det værste. Jeg hopper på sofaen og glæder mig til Agnes Cupcakes i eftermiddag (for 3. gang på 7 dage..) <3

onsdag den 7. marts 2012

Wednesdays :)

Onsdag morgener er rare. Især fordi jeg kan stå op 1 time senere og se Go' Morgen Danmark og spise sen morgenmad og nyde solen der skinner ind ad udstuens vinduer.

Om onsdagen møder min klasse og jeg først 9.55, så jeg har lige de der 2 timer ekstra, alt efter hvornår jeg vælger at stå op.
Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville smide et go' morgen-indlæg til jer her på bloggen :)

I dag tager jeg til Herlev, på Forfatterskolen og derefter videre på Agnes Cupcakes, da jeg har fået gratis Jobcake-vouchers. Jeg regner med at skulle have Chocolate Sea Salt, Strawberry og Banana. De ser umiddelbart lige lækrest ud på siden :)

Hav en fantastisk dag - smil til verden og nyd solen!

Har du prøvet Agnes Cupcakes, og hvad er din favoritsmag?

tirsdag den 6. marts 2012

Man skulle ikke tro, det var muligt..

.. men jeg lavede mad i går! Helt selv! Og det gik IKKE GALT :D :D

I går gik jeg selv i køkkenet og kæmpede med pasta, kødsovs fra bunden og et stort fad grøntsager. Jeg er vild med at bage kager og brød og snacks og konfekt (fik jeg sagt usuuuuund?) men har aldrig rigtig lavet mad.

Derfor så jeg nogenlunde sådan her ud
<<
Da jeg først havde brugt 10 minutter på at hakke løg. 3 løg. Nej, der skal ikke grines!

Her ses så rejsen fra køkkenbord til spisebord under Lullehs kyndige hænder.. eller noget..







Jeg kom sådan til at tænke på det, da vi kom til at tale om pligter derhjemme ovre i skolen.. jeg har længe vidst, at jeg nok laver ret meget. Jeg får mobil (hvilket ikke er en dyr post ang. mig), klippekort, nogle cafébesøg, noget tøj og nogle biografture betalt. Derfor får jeg ikke en klink for at hente søskende, dække bord, vaske op, ordne vasketøj, støvsuge én etage, gå med hunden, hjælpe til i haven og ellers bare komme når der kaldes på hjælp. Det vakte, ikke overraskende, noget undren i venindekredsen.

Var det bramfrit for en blog? Kan man tillade sig at være lidt misundelig, når ens eneste indkomst er et fritidsjob, der desuden går til gaver, bøger, tøj, oplevelser..
   Jeg vil gerne forsøge at spare op, jeg vil gerne have en smule fritid mens jeg stadig er ung og går i folkeskole. Desværre har jeg hverken råd eller tid til noget med alle de pligter :(

Dette er en stille protest - fortæl mig endelig, hvis du føler med mig (:P), ved bedre, er overrasket, anything! Jeg elsker kommentarer, og vil forsøge at svare jer her på bloggen :)

Får du lommepenge? Hvordan har du det med pligter?

mandag den 5. marts 2012

Just dance - gonna be okay, da du du..

Da jeg kom hjem fra skole i dag var jeg SÅ fyldt med energi, som jeg aldrig har været på en mandag - jeg overvejede at tage ned til fitness eller løbe, men vejret var simpelthen for tissekoldt til at jeg gad :3

Så jeg lyttede til mit musikbankende hjerte og satte Just Dance 3 i Wii'en - det var så fedt at få danset igennem!

Når jeg danser til spillet, bruger jeg den funktion der hedder 'Free Fitness Session' og så danser jeg ellers bare der ud af :P
   Man optjener så nogle små dråber, der er pointene i spillet, alt efter hvor meget du 'går til den'. Ind i mellem, når man når 1000, 2000, 3000 osv. point, kommer den med en sammenligning - fx. endte jeg med at have danset det, der svarer til 45 minutters brystcrawl :)

Bare for at skifte emne: da jeg var på ferie, blev jeg dejlig solbrændt, hvilket måske kan ses på billederne.
Desværre kan brunheden IKKE lide kulde - i hvert fald har jeg ekseptionelt mange døde hudceller efter jeg går ud i kulden igen :(
   Derfor smutter jeg nu op i bad og skrubber kroppen godt i gennem. Hvis nu bare farven ville blive siddende..

Jeg vil begynde at stille et spørgsmål i slutningen af hvert indlæg, så der er flere grunde til at smide en kommentar :)

Hvad er dit bedste tip til at lave sport derhjemme?


torsdag den 1. marts 2012

Paradiso med de seje

Jeg har et stamsted. En café der har lyttet til mine bekymringer, mine glæder, begivenheder i mit liv, fødselsdage, overraskelser og generelt bare gode stunder med mine veninder.

Café Paradiso ligger 5 minutter fra mit hjem og 10 minutter fra skolen, så det er det letteste frirum i hele byen. Jeg har været der tusindvis af gange, og nydt deres himmelske, italienske sorbeter og is, bjerge af nachos med kylling, guacamole og salsa, ToffeeCoffee, shakes, kage, bagels..
   I dag var sådan en dag, der bare virkede uoverskuelig. Problemregning 1½ time, filosofisk essay 1½ time, fodbold med drengene og mr. Nakkeknäcker (aka idrætslærer).
   Derfor blev dagen lys og rigtig marts-agtig da vi havde vandret gågaden ned og kommet ind i varmen. Stambordet var taget, men vi klemte os sammen nede bag ved, og bestilte is, milkshakes mm. Det er jo blevet lidt rarere efter vi opdagede, at MenuCard giver rabat :)

Hvad vi snakkede om nåede vidt forskellige emner som græsk mytologi, lærere, om jeg snakker for meget, vaner, chokolademagerier og.. negle? :D
Paradiso er mit fristed, mit andet hjem. I love it.

Nej, dette er intet reklameindlæg for caféen eller MenuCard. Billedet er mit eget.