søndag den 8. april 2012

Påskeferie!

Så er ferien ved at være slut, og jeg har nydt den i fulde drag! Det er fedt, at man lige har en ekstra dag til at pakke taskerne ud og få nydt den smule sol der rammer sneen. Her i sommerhuset lå et fint, lille lag sne over græsplænen her påskemorgen. WTF?

Min påskeferie har jeg brugt på at fejre min bedste venindes fødselsdag mandag, og derefter tog jeg i sommerhus i Rørvig. Dagene er simpelthen fløjet afsted med lækker morgenmad, ture til Nykøbing Sjællands butikker, is-spisning, novelleskrivning, fodbold, løb og lidt flere fødselsdage.
   Jeg er ved at blive 'oplært' i elmåler og opvaskemaskine, for til sommer skal jeg herop med 4 veninder fra klassen. Det bliver fantastisk med 5 dages tøsehygge! Mere om det senere, når vi får det planlagt nærmere ;)

Så skal jeg også lige fortælle jer, at min E.L.F.-pakke kom i mandags - dvs. 4-9 dage før tid! Jeg er generelt meget tilfreds med mine fine køb, men en lidt større anmeldelse med billeder osv. kommer nok først mandag eller tirsdag!

XOXO

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!