tirsdag den 21. februar 2012

Et bette eventyr..

Hej bloggen!
Dette eventyr er fra uge 7 sidste år - jeg tænkte, det kunne være sjovt at vise frem hvad jeg også kan skrive. Det er langt fra fantastisk skrivekunst, synes bare det beskriver min forskruede fantasi en smule :)

Der var engang et slot så stort og flot, at folk kom fra nær og fjern hver dag for at besøge det. I dette slot boede kongen, dronningen og prinsessen, sammen med hofdamerne, bønderne og de mennesker der kom for at kigge på dem hver dag. Slottet hed Slotsarkaderne.
Prinsessen var en smuk, rød taske fra Neye. Hun havde et blomstermønster, diamanter og en ægte guldkrone på sin side. Hun kunne kigge ud fra sin høje, runde hylde i butikken, imens hendes hofdame-punge fnisede og passede på prinsessen.
Kongen var en gammel, klog computer, der havde ledninger ud til alle videokameraerne på slottet. Han kunne se alt der blev gjort og sagt, og vidste derfor en masse.
Han skulle finde en arving til sin trone, og sendte derfor bud efter en masse unge mænd til at blive gift med sin prinsesse.
Der kom smarte telefoner fra TDC, læderjakker fra Kaufmann og gummisko fra Intersport. Hver og en klatrede de op på hendes hylde, men prinsessen sagde hver gang:
”Du er for brun, du er for tynd, du er for tung,” til alle de unge mænd. Også en støvet, nulret bog med et flot digt til hende, blev sendt hjem til Bog&Idé.
”Åh, jeg elsker hende,” tænkte bogen. ”hun er så flot, hun er så yndig og fin. Hun skal være min”
Han ville besøge butikken i morgen og prøve igen, så han lagde sig til at sove på den bagerste plads på den bagerste hylde i baglokalet.
Men næste morgen var kongen lige ved at sætte alarmen i gang. Prinsessen var væk, og man kunne ikke finde hende nogle steder. Kongen spurgte hver eneste unge mand der var kommet i går, om de ville tage ud og finde hende, men de var så sure på prinsessen at de ønskede hun aldrig kom tilbage.
Kongen var lige ved at græde, men det kunne han jo ikke, for han var en computer. Den sidste han ikke havde spurgt, var bogen, for den var alt for grim til at blive gift med prinsessen, syntes han.
Bogen fik et nej alle tre gange han spurgte, og til sidst tog han selv ud for at finde hende. Han fik et penalhus til at sende bud efter en kanin fra POPPI, og ved solopgang blev han spændt fast og sendt afsted på Hostrupsvej.
Det var meget mørkt, men den lille kanin hoppede glad afsted med den slidte bog, og kæmpede sig op til den første stikvej – Petersvej. Der var en masse store huse, en masse store biler og en masse store træer. Den hoppede op til alle vinduerne, så bogen kunne kigge ind. Men altid sagde bogen:
”Her er hun ikke, den smukke pige. Næste hus, lille kanin!”
Kaninen måtte hoppe videre, og først da de kom til det tolvte hus på vejen, kunne bogen juble. I vinduet stod den flotte, røde prinsessetaske. men hun var meget trist, skindet var krøllet, diamanterne var støvede og hankene hang ned af hendes sider.
”Prinsesse! Jeg er kommet for at redde dig!” råbte bogen gennem vinduet. Kaninen gnavede vindueslåsen over, og straks lyste prinsessen op.
”Min helt! Dig vil jeg giftes med,” sagde hun, og så satte hun sig på kaninen, og så red de hjem til slotsarkaderne.
Men hjemme på slottet var der ingen glade sko, frakker og cd'er da de kom hjem. De lå alle sammen og sov, så tasken lod bogen ligge inden i sig, og så blev hun hjulpet op på hylden igen.

Næste morgen så kongen og dronningen at deres datter var hjemme igen i god behold. De ville ikke vække hende, men i stedet hentede de den flotteste iPhone 4 og annoncerede et bryllup med det samme. Der blev pyntet med blomster og med stole og med sløjfer, alt imens prinsessen sov sødt inde i Neye.
Dronningen, den flotteste kjole i Vila, hentede prinsessen, og hun vågnede først da hun stod overfor sin brudgom ved præsten.
”Prinsesse Oilily Gucci Burberry Donna Karan Prada Dunlop Chanel Leica den første,” sagde præsten. ”Vil du giftes med iPhone 4, som hos dig står?”
”NEJ HUN VIL EJ!” råbte bogen, og hoppede straks ud af tasken.
”Jeg vil giftes med den mand, der har reddet mit liv!” sagde prinsessen. De kyssede hinanden, så alle til brylluppet kunne se deres kærlighed stråle.
Kongen måtte lade dem blive gift, og fra den dag af boede bogen inde i sin elskede taske, så han altid kom med hende når hun en dag blev solgt. De levede lykkeligt til deres dages ende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!