lørdag den 14. maj 2011

Min Blå Mandag i billeder (og tekst) :)

Med en hver konfirmation følger en Blå mandag (forhåbentlig - jeg ville ikke have været min foruden!). Jeg har taget nogle billeder med min HTC Wildfire telefon, som I her kan se.
Dagen startede hos Emma (det første billede til venstre), som havde dækket op til lækker brunch, med alt hvad hjertet kan begære af pandekager, rundstykker, frugt, laks, røræg, bacon, pølser og kager. OG EN SOFTICEMASKINE :D :D

Efter brunchen steg vi (stjerner, som vi var) ud i de ventende limousiner. En fra klassen havde en far, der havde nogle kontakter osv., så vi tog altså i limo ind til KBH. Jeg og S, E, P, N og M nuppede den 11,5 meter lange, hvide limousine, med spejlloft, champagne og hele baduljen. Drengen i baggrunden er PS. Frederik, der var så heldig at komme forsent, og dermed hænge på vores bil ;)





Her er jeg i limousinen - en snert af mit tøj kan ses, jeg havde en løs, blomstret, beige/grøn/lilla ciffonagtig bluse på over en armygrøn top, med en lille matchende strikvest til. Så havde jeg mørke Diesel-jeans på og et par gladiatorsandaler fra H&M til sølle 125 kr! (Nej, de var ikke 'billige' at gå i, faktisk super rare)
Jeg smiler bla. pga. den fede musik der pulsede ud af højtalerne - alle de fede sange!


De alkoholfri drinks var noget mousserende hvidvin, der ikke havde gæret - ergo, ingen alkohol :)
Vi lavede dog lidt spas med at drikke af flasken, og så lege stangstive så vores chauffør blev helt bange for, at han havde serveret en forkert flaske. Han var nydeligt klædt i hvid jakke og bukser, samt uniformshat :D


Vi kom ind til Tivoli, og da vi havde blæret os lidt foran de andre konfirmander der ankom i busser osv., fik vi turpas osv. Mig og 2-3 piger gik sammen derinde fra 13.30 til 17.40 - vi kunne godt have brugt mere tid!
Her er vi så i hestekarrusellen, jeg fotograferer fra ryggen af den store giraf!


Mig og min søde veninde M, der sad på giraffen med mig. Ham der konduktøren blev lidt vred på os, fordi vi slap giraffen og bare sad med mobilen og tog billeder i 2,5 meters højde :)


What to say - I that giraffe! Mesterfotografen M.


Mig, M og R havde en skøn dag derinde - her foran vikingeskibene, der blev prøvet flittigt ;D


Efter Tivolituren tog vi ind på Hard Rock Café. Vi sad langt inde i restauranten, lige ved køkkenet, så der var stegende hedt (fik I den?). Derfor er der lidt sløret. Jeg måtte sidde og vifte med den plastikvifte jeg vandt i andedammen! Dog kølede vi lidt af, så snart der blev serveret sodavand. Elsk på den Fanta, it saved my life!




Mmmh.. jeg elsker spareribs, jeg nyder pomfritter med stort velbehag og jeg labber coleslaw i mig. Intet at sige til, at jeg spiste en halv side spareribs den aften! Efter det var der en Hot Fudge Sundae til dessert - vaniljeis, flødeskum, tyk chokoladesovs og et syltet kirsebær på toppen. Jeg er jo, som tidligere skrevet, ikke til hverken flødeskum eller vaniljeis, men det var faktisk okay, da jeg havde skrabet flødeskummet af med en serviet ;)

Jeg må sige, at det fedeste ved Blå Mandag var, at man ikke havde nogle hæmninger eller noget pres - bare en masse hygge med vennerne. Vi var trætte da vi tog hjem med toget, men der var jo noget at snakke om hele tiden, og at tale med mine klassekammerater kan altså også altid få mig i godt humør.
   .. nå ja, og så var der jo den der limousinetur ;)

PS. Tillykke og tak til dig der nu har kværnet de seneste 2 indlæg - jeg er dig evigt taknemmelig! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!