tirsdag den 29. maj 2012

Jeg mødte en forfatter..

Så har jeg fået lidt i maven og pakket min fingerspids ind (den har fået et kæmpe brandsår efter jeg bagte cookies i eftermiddags). Nu vil jeg så fortælle lidt om det fantastiske event som People's Press arrangerede her i aftes.

Da jeg fik tilbuddet om at møde Mari Jungstedt på forlaget første gang, måtte jeg takke nej, da jeg jo spiller med i musicalen School of Rock. Men vi begynder først at opføre med publikum fra onsdag af, så jeg kunne altså godt komme tirsdag alligevel. THANK GOD!

Mari er så inspirerende, og hvor kunne hun dog fortælle. Jeg er jo selv en lille skrivespire, og det var så.. befriende på en måde, at vide, at selv de store forfattere er kreative legebørn.
   I sin jagt på research var hun en gang kravlet over en mur til Ingmar Bergmans hus iført lange guldsandaler. Hun havde set sig nødt til at måtte gå en tur gennem mørket i skoven for at gennemleve den skræktur, en af hendes karakterer går i en af bøgerne. Og hun er altså temmelig mørkeræd!
   Hun fortalte hvordan hun selv kan overraskes over det, hendes personer gør, som om hun bare lever i historien og noterer til den film, de spiller for hende.

Og en anden lille spøjs beretning: hun holder forfatterfrokoster med Liza Marklund, Mats Strandberg og Åsa Larsson. What? Alle de store, svenske femikrimi-piger (og mand) ringer til hinanden når de går død, fortæller om deres fremskridt, lader sig inspirere af hinanden når de mødes. Jeg synes det var så vildt! :D

Jeg fik selvfølgelig også min bog signeret og fik taget et billede sammen med Mari. Men billeder af det kommer i morgen eller noget :) 
  Jeg har også fået eksamensfagene at vide i dag - årsprøver i mundtlig dansk og mundtlig fysik/kemi; de to grumme til næste år. Det bliver godt at få det prøvet af inden det går rigtig løs, men først skal der liiige læses lidt op. Og har man læst lidt med på bloggen, så ved man at jeg tit panikker fuldstændigt og ender med at have læst hele pensum inden læseferien fordi jeg er så stresset. Jeg går i gang! :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du lægger en kommentar! Jeg elsker alle jeres input, læser alt og svarer enten herinde eller på din blog :)
KYS!