Jeg tog af sted med Viktoria, og det lykkedes os selvfølgelig at fare vild i Herlev. selvom jeg er i byen ugentligt, er det sgu svært at finde ud af, når der er 6 busstoppesteder, der hedder Herlev Bymidte -.-
Vi nåede dog på de rigtige busser til tiden, og efter endnu et retningsforvirret forsøg på at komme ind i huset, bød søde Katja, Rebecca og de mange andre søde bloggere os velkommen.
Det var så der en enorm, grøn goodiebag sad alene nede på vores pladser - Vi måtte skynde os ned og holde den med selskab! Jeg kom hjem med 12 fine bøger, masser af læseprøver, sæbe, badges, bogmærker, blokke, blyanter og en fin lille skytsengel-klud ^_^
Desuden bidrog Facet med bogen i øverste venstre hjørne - Bitchen imellem os af samme forfatter ser super god ud! Det er en af de slags bøger, der minder meget om de noveller jeg skriver, så jeg henter masser af inspiration.
Jeg glæder mig til at læse bogen - den lyder lidt tough, så det bliver nok i dagslys for en pivskid som mig :P
Sebastian Fitzek har jeg set i boghandlen, men ikke rigtig tænkt, at han var noget for mig. Nu under jeg mig selv at læse den, og jeg ser frem til det :)
Forlaget Tellerup havde også lagt 2 fantastiske titler i posen. Den første ser I her til højre - det er Tara Hudsons debutroman Hereafter. Bogen handler om pigen på forsiden, der druknede i floden.
Nu vender hun tilbage til det samme sted, og redder en dreng der er ved at falde i. Han kan se og tale med hende, selvom hun er død - og de forelsker sig.
Bogens dilemma handler om at være død og forelsket, og er ellers bare en ungdoms-fantasybog. Den ser ud som noget for min målgruppe!
Tellerup bidrog også med bogen, I se til venstre. Det er Silhuet skrevet af Nick Clausen. Den ser pisseuhyggelig ud! Jeg ved simpelthen ikke hvornår jeg får samlet mod til at læse den - en lys, varm sommerdag, måske?
Det er mareridtsindbydende, psykologisk gys, om Lea der forfølges af en menneskelignende skikkelse. Silhuet er for folk, der ikke skræmmes af blod, splat og edderkopper, men af frygten, der trænger dybt ind i de mørkeste kroge af sindet. Den værste følelse af skræk og rædsel er frygten for sig selv.. og sin silhuet! UUUUH!
Bogen er en børne/ungdomsbog om en highschool for alle de lidt anderledes unge mennesker. Her finder vi Frankensteins datter (tror jeg), mumier, vampyrer og andet godtfolk. Det er High School Musical med et elskværdigt twist, og jeg synes den lyder så sød og fin!
Min lillesøster på 10 år sender også bogen lange blikke, så hvis jeg ikke går i gang med den snart, gør hun det nok!
Forlaget Flachs har jeg altid været glad for. Deres titler spænder meget bredt, og romanen Syv Troldmænd er en nyere eventyrroman i stil med Ingolf Trane og Spiderwick. Den handler om en pige der en onsdag morgen vågner op og ser, at hendes lillebror er væk.
Handlingen er om hendes rejse gennem en eventyrlig verden for at finde broderen igen. Den lyder rigtig sød, og som noget der både kan læses eller læses højt.
Er det bare mig der synes, at forsyden er megafin? Jeg plejer ellers ikke at hænge mig i den slags detaljer, men denne her er jeg altså pænt forelsket i <3
Fra Hr. Ferdinand lå den flotte roman God mod Nordenvind af Daniel Glat Tauer. Jeg er allerede gået i gang med den, og selvom jeg ikke er specielt langt inde i den, elsker jeg den!
Det er en bog om Leo og Emmi, der tilfældigvis kommer i kontakt med hinanden, eftersom Emmi vil afmelde et magasin hun ikke længere vil have abonnement på. Leos svar får hende til at smile, og efter gentagne tilfældigheder får de holdt en korrespondance over e-mail.
Det er en lidt speciel bog, for den er sammensat af e-mails, og e-mails udelukkende. Det er den fulde mailkorrespondance mellem de to personer. Der er således ingen bagtanker og følelser til læseren, før personerne begynder at åbne op for hinanden. Det synes jeg er fedt og originalt, og jeg er sikker på at denne oprindeligt tyske roman bliver en af mine favoritter.
Den drejer sig om en kvinde, hvis voldtægtsmand begynder at kontakte hende igen. Han sidder i sin celle på dødsgangen, og vil gerne tale med hende. Hvad der videre sker glæder jeg mig til at finde ud af, for den ser nu meget god og spændende ud.
Det er søde Punktum der har smidt bogen i min goodiebag - tak for det!
Derudover lagde Carlsen bogen Stjålet - Et brev til min bortfører om en bortført pige som hovedperson. Det er en bog der ser spændende og interessant ud, og med den titel sluttes goodiebagen. Den var også ved at blive lige lovlig tung, men det er jo kun godt :)
Selvom jeg var nødt til at smutte lidt tidligt på grund af en koncert med mit kor, havde jeg en super dejlig dag. Det var en stor succes, og jeg er så taknemmelig for at de gæve tøser havde arrangeret det!
Jeg takker alle de fantastiske forlag for de flotte bøger, og håber at kunne berette om endnu et bogbloggertræf i fremtiden! :)
Sikke en god måde at vise dine bøger frem ;) Er lidt misundelig over at du fik God mod Nordenvind ;) Men de fik nu delt bøgerne ret godt ud blandt os alle sammen :)
SvarSlet